Flamenco – Dans, musik og passion

kr.210.00

Hay existencias

SKU: 9788740658637 Categorías: , Etiqueta:

Detalles del libro

Editorial

Turbine

Autor

Viggo Fjord Jens

Flamencodansen og -musikken har fået et solidt greb i et stort dansk publikum, der trofast kommer til koncerter med spanske og danske flamencoensembler.

Den dansk-spanske Selene Muñóz har med sin deltagelse ved kronprinsparrets galla fået flamenco endnu længere ind i de danske hjem. Danseakademier fyldes af håbefulde dansere, og guitarister slider neglene tynde i jagten på den rigtige flamencolyd.
Mange interesserede efterspørger litteratur om emnet, men der findes ikke en flamencobog i Danmark, der samler historie og sanddruelig viden om den ildfulde kunstart.

Det vil Flamenco – dans, musik og passion råde bod på. Jens Viggo Fjord har arbejdet professionelt med flamenco gennem 30 år i samarbejde med spanske og nordiske flamencokunstnere. Gennem utallige ophold i de spanske flamencomiljøer har han fået en særlig indsigt i kulturen, og gennem sine akademiske studier i sin tid fik han redskaber til behandling af et emneområde. I 1994 førte det til bogen Flamenco – poesi og passion (Husets Forlag).

Fra 2006-11 bor han i Sevilla, dels for at spille, men også for at følge et forskningsforløb på Sevillas universitet om den nyeste viden inden for flamenco. Bogen videregiver denne indsigt, der gør op med mange myter og fejlagtige opfattelser og sætter flamencoens historie ind i et nyt relief. De sydspanske sigøjneres særlige rolle i flamenco er selvfølgelig også med i bogen. Udover fortællestoffet gennemgås musikken, rytmerne og stilarterne på en overskuelig måde. Bogen går i detaljen med flamencodansen, -sangen og -guitaren og portrætterer de største kunstnere.

Det hele er krydret med citater, anekdoter og egne oplevelser fra flamencoens komplekse og farverige verden.

Bogen er redigeret af journalist og forfatter Jørgen Laurvig.